Sydamerika - onsdag den 08. februar 2012

Arica - Santiago de Chile

Tilbage

Vi havde besluttet at forlade hotellet ved 10-tiden, så der var ikke plads til så meget andet end morgenmaden. De store fugle, som vi kaldte "flyvende grise" sad stadig i træerne men de var ikke så snakkesagelige, da jeg listede ud, for at filme dem.

Morgenmaden blev indtaget i den runde restaurant, der lå lige ved siden af swimmingpoolen. Udbuddet var næsten det gammelkendte men vi havde skruet lidt ned for mængderne. Måske på grund af varmen. Jeg havde fået feriemave, så jeg skulle også passe meget på.

Efter morgenmaden nåede Marie lige 20 minutter i en liggestol, for at nyde solen og læse om Garp, inden vi pakkede de sidste ting og tjekkede ud. Da vi bad receptionen sørge for en taxa til lufthavnen for os, stod en fyr og hang ovre i hjørnet. Han blev fluks vinket frem og han skulle have 20 dollars, for at køre os til lufthavnen. En lidt høj pris men vi skulle nok til at regne med, at priserne var højere end i Peru.

Det viste sig, at chaufføren var tilknyttet hotellet. Han kørte hurtigt ud af Arica og så var vi tilbage i sandørkenen nord for byen. Han gjorde et par stop, så vi kunne fotografere og han ville også tage billeder af os i ørkenen. Det var da pænt af ham...

Lufthavnen ved Arica var større end forventet og pænt, morderne indrettet. Vi var i god tid, så vi satte os til rette med en bog og en computer.

Ved 12:40-tiden var der afgang mod Santiago. Flyet fløj ned langs Stillehavskysten det første stykke tid. Vi sad i venstre side af flyet og kunne se ind over ørkenen og Andesbjergene længere inde i landet. Det var et specielt landskab. En meget stor del af det nordlige Chile kan faktisk ikke bruges til noget på grund af ørkenen, der næsten strækker sig helt ned til Santiago.

Vi landede tidsmæssigt i Santiago og der stod (som sædvanlig) en guide og en chauffør klar. Det var godt nok med et skilt med Gitte og Hans's navne på, men det måtte være os, de ville hente, for Gitte og Hans var ankommet tidligere på dagen. Vi havde fået en SMS fra dem om, at det var på hotellet.

Santiago bød på mere varme og en skyfri himmel. Omkring 30 grader. Lidt diset, som ifølge guiden skyldes en brand. Den købte vi nu ikke helt, for disen havde vi ses fra flyet længe før vi nåede Santiago. Vejene var moderne og det samme gjaldt bilerne. Vi var virkelig kommet til en storby - med 7 mio. Indbyggere. Guiden anbefalede os at passe godt på lommetyve. Dem har vi jo også i Fredericia, tænkte jeg. Almindelig sund fornuft er en god ting!

Hotellet befandt sig i bydelen Providencia, hed Torre Mayor og var på 6 etager. Det virkede til, at kvarteret var et stort beboeleseskvarter med få forretninger.

Vi tjekkede ind og værelset var nok det flotteste, vi havde set på turen. Stort og rummeligt med en bred dobbeltseng. Det betød, at så skulle jeg igen dele dyne med Marie :D)

På hotellets øverste etage (faktisk den 7.), var der swimmingpool og liggestole og her fandt vi Gitte og Hans. Dejligt at se dem igen. Det var åbenbart lykkes at komme ud af det tilsneede Europa.

Vi manglede vand, så jeg gik fluks på jagt efter det. Først til højre for hotellet, hvor jeg i snørklede gader opgav, selv om der kom en del butikker, var det mest cafeer og restauranter. Åbenbart ingen supermercados eller lignende.

For ikke at fare vild, gik jeg retur til hotellet og fortsatte ned af den lange lige vej til venstre for hotellet. I det første lyskryds, ca. 500 meter fra hotellet, lå en forretning (Big John). Her var der vand og en iskold øl, som vi nok kunne tillade os at få også.

Tilbage til hotellet i høj fart, så øllet ikke nåede at blive varmt.

Efter lidt afslapning ved poolen, gik vi ned og gjorde os klar til aftensmad. Gitte og Hans havde øje på en god grillrestaurant og det var jo svært at sige nej til. Vi fandt den på 5. sal i området til højre for hotellet. Jeg var efterhånden blevet sulten men da de store grillbøffer blev serveret, var det som om sulten forsvandt. Var jeg ved at få samme problem med at spise på ferien, som min mor eller var det min dårlige mave, der var i spil...

Mens vi spiste, blev det mørkt. Vi kunne godt mærke, at vi var kommet 2.000 km. sydpå og et godt stykke syd for ækvator. Det var anderledes tider for mørke og lys i Santiago.

Efter den (trods manglende appetit) gode middag med en velstegt bøf og et supergodt glas vin, udvalgt af vores egen vinkyper Hans, gik vi retur til hotellet og sagde godnat. Klokken var ikke så mange (ca. 22:00), men vi var trætte og jeg undlod at skrive dagbog. Det måtte vente til næste morgen.

Morgendagens program byder på en sightseeing tur i Santiago men den starter først kl. 15, så der er en formiddag fri til at slentre rundt i området, for at lære det at kende.